Om MARGOT by MWM

MARGOT er et farverigt dansk tøjmærke der bevæger sig inden for det feminine og retrolike univers tilsat en god portion humor.

Det hele startede i et limegrønt værelse på 7 kvadratmeter i Margot Weinreich Mikkelsens lille aarhusianerlejlighed hvor det primært var farverige kjoler der blev skabt. Her blev ideen og grobunden skabt for det brand der hedder MARGOT by MWM som i dag, udover fantastiske kjoler, også byder på smukke toppe og underdele, lækker strik, hjertevarme cardigans og vidunderlige accesories.
Virksomheden er i dag stadig lille og intim og bliver drevet af bosswoman Margot og happy helper Lars fra Ryomgård på Djursland. Dette betyder at alt fra produktdesign, fotoshoots, hjemmesidedesign osv. er noget vi selv sidder med fingrene dybt begravet i. Vi er nørder med hvert vores speciale og vi elsker hvad vi laver.

Filosofi:
Intuition er vores drive, både i det helt lavpraktiske, men især også i designprocessen som er i en konstant intuitiv udvikling hvor farver, humor og kærlighed er med til at hylde det skæve i livet. Inspirationen findes mange steder, men kvindekroppen, i al sin forskellige herlighed, er en stor del af vores indre moodboard. Vores tøj er skabt til at tilpasse sig kvindekroppen og ikke omvendt og vi vægter størrelsesinklusivitet højt, så derfor findes vores styles i XS-4XL.

Ansvarlighed:
Vi tager stærkt afstand fra 'brug-og-smid-væk'-kulturen og vores designs er skabt til enhver lejlighed som kan bruges igen og igen. Vi laver omkring 250 styles om året – og hver style er i limited edition med mellem 50-200 stykker af hver.